Ingen kundeservicetelefon uden høretelefoner

Høretelefoner er et must når man skal besvare kundeserviceopkald.

Enhver der har siddet og talt i telefon samtidig med at skulle betjene en computer ved, at det er noget af en prøvelse, hvis man skal holde en telefon i den ene hånd og indtaste på computeren samtidig.

Derfor gik jeg hurtigt over til at bruge det håndfri sæt der fulgte med min mobiltelefon. Jeg var dog ikke specielt imponeret over hverken lydkvaliteten i mikrofonen eller lydniveauet. Så jeg gik på udkig efter et sæt høretelefoner med indbygget mikrofon der kunne bruges med min mobiltelefon. Jeg har tidligere siddet i et callcenter og ringet rundt med spørgeundersøgelser og ved derfor hvor dejligt, det er at have telefonlyd i begge ører. Det gør det bare lettere at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende.

Efter en lang jagt efter et sæt høretelefoner der kunne bruges med en mobiltelefon, endte jeg med et sæt høretelefoner fra Sandberg (model 125-94) til 187 kr.

Sandberg 125-94 høretelefoner

Sandberg 125-94 høretelefoner

Tip: Når du er på udkig efter et sæt høretelefoner til din mobiltelefon, skal du søge efter et sæt hvor stikket har 3 ringe. De to første ringe er lyd til hhv. højre og venstre øre og den tredje ring er mikrofonlyden.

Stik til høretelefoner

Øverste stik er til høretelefoner med indbygget mikrofon. Det nederste stik er til høretelefoner uden mikrofon.

Jeg læste nogle anmeldelser fra andre brugere, hvor ikke alle var lige begejstrede. Flere beklagede sig over, at de gik let i stykker. “Det sker nok ikke for mig, for jeg er ikke gamer. Jeg skal bare bruge dem til let kontorbrug” husker jeg mig selv tænke.

Desværre må jeg krybe til korset. Allerede efter 3-4 måneders brug er højttaleren i det ene øre stået af. Så ikke mere Sandberg til mig, i hvert fald ikke når det kommer til høretelefoner. Og det er ærgerligt, for prisen var god, lydkvaliteten i orden og de var komfortable af have på, også i længere tid ad gangen.

Så jeg har nu i stedet købt mig et adapterstik til 39 kr., så jeg i fremtiden kan vælge mellem alle de høretelefoner med minijackstik til computeren, men bruge dem sammen med min mobiltelefon. Udvalget blandt den slags høretelefoner er væsentligt større og forhåbentlig er kvaliteten også bedre.

Adapter til høretelefoner. Et indgangsstik til hhv. højttalere og mikrfon. (Bemærk de 3 ringe på jackstikket (han).

Adapter til høretelefoner. Et hunstik til hhv. højttalere og mikrofon. (Bemærk de 3 ringe på hanstikket .)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *